Holtegaards historie

Maleri af Holtegaard fra 1892.

Holtegaard er en gammel enstedgaard (enligt beliggende gård), som oprindeligt hørte til Hundslund Kloster. Under reformationen i 1536 blev Hundslund Kloster (nu Dronninglund Hovedgaard) inddraget under Kronen. I maj 1581 købte Hans Lindenow Hundslund Gods af kongen og føjede det til Fovslet Gods. I forbindelse med denne handel mener man, at Holtegaard optræder i landgilden som fæstegård nr. 8, og dette er dermed den første kendte omtale af gården, om end det ikke var ved navns nævnelse.

Gården har formodentligt været beboet af to familier indtil omkring 1780. Markbogen fra 1683 fortæller eksempelvis at gården havde knap 48 tønder land under plov, og at der kunne avles 20 læs hø. Besætningen var lille: I 1684 havde fæster Oluf Nielsen 1 øg, 1 ungnød (ungkreatur) og 1 ko. Den anden fæster Christen Jørgensen havde 1 øg, 1 fole (hesteplag) og 1 ko. Det menes dog, at opgivelserne var bevidst sat lave af hensyn til kvægskatten - på det område har vendelboerne nok ikke forandret sig så meget siden!

I 1753 berettes at Holt foruden to fæstegårde også bestod af en lille vindmølle, som dog kun malede til gården selv. Den vestre halvgård beboedes af Jens Jørgensen og Ane Sørensdatter. Den østre halvgård beboedes af Bertel Therkildsen og Maren Christensdatter. I 1794 blev gården selveje. Den første eneejer af gården hed Jens Andersen. Han købte gården for kun 2000 rigsdaler af brigadér Halling, som ejede Dronninglund Slot i perioden 1776-1796. Dette var meget billigt, da brigadéren skulle have haft noget ondt af den tilsyneladende fattige og beskedne mand, som ville købe Holtegaard. Senere blev brigadéren godt gal, da det viste sig, at Jens Andersen trods sit noget beskedne ydre var en meget velhavende mand, som også blev kaldt ”Den rige Jens Andersen”. Gården begynder under selvejet at vokse i størrelse – både mht. bygninger og jordtilligende.

Laden er opført af Otto Larsen i 1867 (hvilket kan ses over den østre port). Den er bygget af næsten knastfrit rødt fyrretræ, oparbejdet fuldkantet med 10 tommers kvadratisk gennemsnit. Ladens bredde er lidt over 14 meter og højden til tagrygningen er ca. 8 meter. Hovedbygningen menes at stamme fra 1870’erne. Så vidt vides topper størrelsen af jordtilligendet i 1929, under Berthel Ottosen, hvor der hører 273,5 hektar jord til gården (143,5 ha ager, 70,5 ha eng, kær og mose, 55 ha plantage, 2,25 ha have og gårdsplads og 2,25 ha andet areal). Berthel Ottosen anlagde på delvist tilkøbte arealer over 100 tønderland granplantage nord for gården. I 1937 overtog sønnen Henning Ottosen Holtegaard. I hans tid udvikledes gården til at have 150 kreaturer, 400 slagtesvin årligt, 2 heste og 4 traktorer. Samtidigt opbyggedes også et maskinværksted og et savværk til at udnytte træet fra granplantagerne. Henning Ottosens tipoldefar er Jens Andersen, så det på dette tidspunkt kan gården roligt kaldes en slægtsgård. Imidlertid får Henning Ottosen ingen børn, så ved hans død går Holtegaard ud af slægtens eje. Nedenunder ses et billede af familiegravstenen, som kan findes på kirkegården i Dronninglund.

I slutningen af 1900-tallet havde gården en noget skiftende tilværelse med alt fra jordbær til høns og frilandsgrise. En stor del af jorden blev solgt fra i denne periode, således at der nu kun er omkring 25 hektar tilbage. I år 2000 blev gården købt af Aase og Hans Henrik Bak fra Oustrup Mølle ved Mylund. Hans Henrik Bak opbyggede et stutteri med op til 30 oldenborger-heste, som fortrinsvis blev benyttet til avl og kørsel med hestevogne og – redskaber. På Holtegaard fik han også samlet en større mængde hestevogne og -redskaber, som stadigvæk kan ses. Hans Henrik Bak døde i starten af 2013 - æret være hans minde.

I 2008 overtog Aase og Hans Henriks datter Lone Due Bak - sammen med svigersønnen Frank Mølgaard Olsen - Holtegaard. Parret har restaureret hovedbygningen i 2008-2009.

I påsken 2009 åbnedes Holtegaard Bed & Breakfast med 3 værelser i underetagen i den ene ende af stuehuset. Omkring nytår 2010 blev overetagen også taget i brug, således at der nu er 1 trippelværelse, 3 dobbeltværelser og 2 enkeltværelser. Desuden er der 2 badeværelser og en fælles spisesal.

På Holtegaard holder Vendsyssel Køreforening også til. Foreningen er for hestevognsentusiaster. Der er baner, gæstestald, kontor, cafeteria m.m. Foreningens arbejde kulminerede i 2008 med afviklingen af DM i hestevognskørsel på Holtegaard. I 2013 var der NM i hestevognskørsel. Her deltog 75 kuske og over 100 heste. Og sidst men ikke mindst har der også i sommeren 2022 været afholdt DM i hestevognskørsel på Holtegaard, hvor omkring 70 ekvipager og over 100 hjælpere skabte et fantastisk stævne.

I november 2012 blev lavet en lille rideklub: Holtegaard Rideklub, som disponerer over en ridehal, diverse udendørs ridebaner og -stier samt en hyggelig rytterstue. Foreningen har pt omkring 80 medlemmer.

Sagn og historier, der knytter sig til Holtegaard:

Sagnet om den halte mand:

Følgende skulle ifølge Evald Tang Kristensen være berettet af Jens Mosen, Brønderslev: ”Der er en gaard i Dronninglund, de kalder Holtet. Manden der gik paa to krykker. Saa døde han, og det var, mens min moder tjente der som høvertøs. Hun lå indenfor døren til dagligstuen, og saa kunde hun baade høre og se, at manden kom hver nat paa hans krykker. En dag gik de og høstede der nør fra gaarden , da kom han ogsaa på krykkerne og gik hen til gaarden. Hun havde set ham længe, førend hun sagde: ”Der kommer Faaer!”. Så kunde alle høstfolkene se ham, men da var han væk.” Ovennævnte mand på krykker skulle være Jens Andersen, som var gårdens første selvejer. Men bliv nu ikke urolige, vi har endnu aldrig hverken set eller hørt noget til ham, i den tid vi har boet her.

Sagnet om gravhøjen:

Som det kan ses i haven, så har vi egen gravhøj, hvilket vi er meget stolte af. Ifølge overleveringen skulle gårdens beboere og de underjordiske i højen altid have stået på god fod med hinanden. Så længe højen får lov at ligge ukrænket hen, vil Holt-folkene være velhavende; men dersom de prøver på at sløjfe den eller roder i den, vil gaardens gamle velstand forsvinde. Otto Larsen, som også blev kaldt ”Ott Holt” kunne hver dag gå ud og tage en specie ved højen. En specie var 4 kroner, hvilket var mange penge den gang, så ikke sært, at der var velstand på gaarden. Da vi gravede op mellem huset og gravhøjen i forbindelse med den seneste renovering af stuehuset, så skulle der sidde en arkæolog og holde øje med rendegraveren, hvis der skulle dukke noget spændende op af jorden. En anden sjov historie er, at da gulvet i stuen i 2008 blev brækket op, og det første bræt ud mod haven og gravhøjen blev løsnet, så lå der en tokrone på bjælken nedenunder. Det var godt nok ikke en specie, men måske er der noget om det gamle sagn? Man kan da håbe….!

Historien om de tre sølvkrus:

Ifølge oplysninger af noget variende kvalitet skulle der eksistere mindst 3 sølvkrus med tilknytning til Holtegaard. Det ene er påført navnene Jens Jørgensen og Ane Sørensdatter og årstallet 1774. Dette krus har haft en noget omtumlet skæbne, men i 1949 blev det købt hos en kunsthandler i London og kom til Aalborg Museum. Museet har i 1990 deponeret kruset i Den Gamle By i hus. Det andet sølvkrus var på Holtegaard i Otto Larsens tid, og arvedes senere af senere af dennes søn, Carl Ottosen, som var kroejer og gårdmand i Vester Hassing. Endnu senere blev det være arvet af Carl Ottosens datter, Ane Mette Kaasgaard, og derefter hendes søn Carl Otto Kaasgaard.I dag ejes det af Carl Otto Kaasgaards datter, Anne Mette Kaasgaard, som bor i Norge, men har besøgt Holtegaard for nylig. Det tredje sølvkrus stammer fra 1600-tallet og er i barokstil. På kruset står der på latin de flotte ord: ”Lykkelig det land, hvor troskab forenet med gudsfrygt regerer, fred med retfærdighed torve, templer og marker besmykker”. Fire ægtepar har indprentet deres navne på kruset: Anders Lawsen Laen-Else Andersdatter (1692), Jeppe Andersen Laen-Gjøe Jensdatter Kierull (1702), Peder Jeppesen og Karen Sørensdatter (1748) og Otto Larsen og Mette Christensdatter (ingen årstal, men de havde gården fra 1840-1890). Kruset har været ejet af Dusine Ottosen og Knud Ottosen, men det vides ikke, hvor det står nu.

Ejere af Holtegaard

Holtegaard var en fæstegaard under Hundslund Kloster, som senere fik navnet Dronninglund Slot. Den blev selveje i 1794. Fra 1794 til 1966 var gården ejet af Jens Andersen og efterkommere efter denne.

1: før 1536Hundslund Kloster
2: 1536-1581 Kronen
3: 1581-1596 Hans Johansen Lindenov
4: 1596-1642 Hans Johansen Lindenov (søn)
5: 1642-1672 Jacob Hansen Lindenov
6: 1672-1674 Peder Reedtz
7: 1674-1690 Anne Ramel gift Reedtz
8: 1690-1714 Dronning Charlotte Amalie
9: 1714-1716 Kong Frederik IV
10: 1716-1730 Prinsesse Sophie Hedevig
11: 1730-1735 Carl Adolf von Plessen
12: 1735-1753 Jakob Sørensen Severin
13: 1753-1754 Christian Frederik Otto greve Wedel-Jarlsberg
14: 1754-1772 Adam Gottlob lensgreve Moltke
15: 1772-1776 Caspar Herman Gottlob greve Moltke
16: 1776-1794 William Vitus Halling
17: 1794-1803 Jens Andersen
18: 1803-1840 Lars Jensen (søn)
19: 1840-1890 Otto Larsen (søn)
20: 1890-1937 Jens Bertel Ottosen (søn)
21: 1937-1966 Erik Henning Ottosen (søn)
22: 1966-1972 Helge Buch
23: 1972-1973 Fru Nejsig-Larsen
24: 1973-1995 Svend Rasmussen
25: 1996-2000 Renè Fredborg Nielsen / Anders Borrisholt Sørensen
26: 2000-2008 Hans Henrik Bak og Aase Bak
27: 2008- Lone Due Bak (datter) gift med Frank Mølgaard Olsen
(kilde: www.flemmingsherregaarde.dk)
-----------------------------------------------------------

---

Andre tilbud: